Tro, håb, kærlighed –

et portræt af Ulrich Vogel, kirkens præst

Han har efterhånden været der igennem rigtig mange år. Sognepræsten. Engang var der to præster ved kirken, siden 2003 har han været alene om arbejdet. Hvordan er det at være præst i Tingbjerg Kirke? ”Det er et dejligt sted. Kirkerummet er lyst og venligt og der er ikke de store afstande til menigheden – det kan jeg godt lide. For det er også sådan, jeg forstår mit arbejde i lokalområdet. Jeg prøver at være tæt på folk og være nærværende i deres liv. Lidt ligesom at være præst på landet. Jeg er for eksempel med til rigtig mange familiefester herude. Men også selve menighedslivet er meget fasttømret, hvor vi ses ganske ofte – og ofte over en kop kaffe eller noget mad. Hvordan er det at være et sted i så mange år? ”Nu kunne det næsten lyde som om jeg har været her i 30 år.” Præsten ler. ”Men naturligvis er mere end 16 år måske en del i en tid, hvor det meste hurtigt skifter. Sådan er det jo også her i Tingbjerg. Mennesker kommer og går og folk bliver hurtigt trætte af, hele tiden at skulle vænne sig til  nye ansigter. Der er det rart, at nogen står for kontinuitet og sammenhæng. At man for nogen allerede er familiens præst i tredje og fjerde generation. Jeg synes faktisk, at det bliver bedre og bedre med årene. Løber du aldrig tør for energi og ideer? ”Det må andre hellere bedømme. Men jeg føler det absolut ikke sådan. Tværtimod har der aldrig været bedre opbakning til kirkens arrangementer end nu. Nok fordi vi har udvidet viften af forskellige tilbud, så vi også har fået en del unge og børn med gennem Ulvetimen, det er rigtig dejligt. Desuden er det jo heldigvis ikke min energi, det kommer an på (den bliver der trukket store veksler på), men den der ligger i gudstjenesten. Sammen at få det løft, det er at synge og bede sammen, det nyder jeg meget. Du er drivkraften bagved venskabsforbindelsen til en menighed i Malmö. Hvorfor er det så vigtigt? ”Det er altid godt med en udvidet horisont og andre måder at være kirke på. At leve fællesskab på tværs – det gælder jo også for vores bydel.
Har du et motto for vores kirke?
”Så er da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.”