”Jeg har glædet mig hver eneste dag!”

Vores kirketjener igennem 17 år, Kjeld Svarre, har valgt at gå på pension. Der er mulighed for at sige farvel og tak til ham i forbindelse med højmessen den 27. november. Bladets redaktion har i denne anledning valgt at bringe et lille afskedsinterview med kirkens trofaste og yderst populære medarbejder, som mange vil komme til at savne.

17 år er mange år ved samme arbejdsplads. Hvordan har du kunnet holde det ud?

Det var overhovedet ikke svært. Der har ikke været en eneste dag, hvor jeg har været ked af at tage på arbejde, fordi jeg altid har haft gode kolleger og mødt mange rare mennesker.

Du kom fra et helt andet arbejde, var det ikke svært? Naturligvis blev det et andet liv, men jeg syntes meget godt om det fra første dag. Og så var det godt, at jeg stadigvæk kunne bruges.

Om du kunne! Når du ser tilbage på dine 17 år, kan du mærke en forandring i bydelen og i kirken? En overgang var der meget uro og megen graffiti, det synes jeg er blevet bedre igen. Og en overgang sagde jeg altid til mine venner og bekendte: ”Jeg er den sidste, der lukker og slukker”, men det tror jeg bestemt ikke mere. Med Diakonikirken er der kommet ny vind i sejlene – det glæder mig.

Det er virkelig godt, at kirken ser ud til at have fået en ny fremtid. Hvad med dine egne fremtidsplaner? Jeg vil til at gå lidt mere på landevejene igen, det var sjovt at gå så meget på Bornholm med menighedsrådet og personalet. Og ellers står den på Petanque, det har der ikke rigtigt været mulighed for før med alt det weekendarbejde.

Rigtig god vind med det hele – vi kommer til at savne dig!
 

Fra tidligere:

”Jeg kan godt lide landsbystemningen” – et portræt af Kjeld Svarre, Tingbjerg Kirkes kirketjener

Kjeld er et meget kendt ansigt i bydelen, også blandt dem, der ikke har deres gang i kirken. For ofte møder man ham udenfor kirkebygningen, i færd med at feje, rydde op eller slå græs: ”Jeg kan godt lide landsbystemningen herude. Der er en nærhed og hygge over livet, som man ikke finder så mange andre steder.” Det er jo ikke ligefrem det, man ellers hører om Tingbjerg. ”Der har været roligt her i mange år. Det er først for nylig, at det igen har taget til, men det gælder jo ikke kun for Tingbjerg.” Du har været kirketjener i snart mange år, hvad gør dit arbejde til noget særligt? ”Det er et meget selvstændigt arbejde med mange forskellige funktioner. Det passer mig fint, for jeg kan godt lide at have noget at rive i.” Ja, mon ikke, med alle de mange arrangementer, der er ved kirken. Hvordan kan du holde til det? ”Jeg har bestemt tænkt mig at hænge på. Jeg kan virkelig lide mit arbejde. De senere år er der også flere og flere, der vil give en hånd med – somme tider er der slet ikke plads til alle hjælpere i det lille køkken, det synes jeg er flot.” Er det ikke svært at skulle på arbejde, når de fleste andre holder fri? ”Det er ikke det store problem, jeg kender det hjemmefra. Og så nyder jeg den fred, der er over byen en søndag morgen.” Der er blevet talt så meget om strukturdebatten i det københavnske kirkeliv, hvordan oplever du den? ”Jeg er glad for, at vi kan være os selv, ellers ville jeg nok have meldt fra.”

Har du et motto for Tingbjerg Kirke? ”Tingbjerg Kirke længe leve!”